Kategori: Specialbørn

Få dit barn med særlige behov helskindet igennem den svære folkeskoletid

Det er ingen hemmelighed, at det kan være overordentligt svært for børn med funktionsnedsættelser at begå sig i folkeskolen.

Oftest passer rammerne ikke til barnet, og der er ikke tilstrækkelig med ressourcer til at imødekomme barnets behov.

Mit navn er Betina. Jeg er diagnosticeret med Aspergers Syndrom og mor til to drenge med Infantil Autisme. Vi har i den grad haft problematikken inde på livet. Især den største har været fraværende fra skole tæt på halvdelen af tiden. I øvrigt ved jeg det fra mig selv, hvor svært det kan være at have autisme og passe i “kasser”. Det har jeg alle dage haft svært ved!

Jeg bilder mig ikke ind, at man fuldstændigt kan fjerne problematikken ved hjælp af sølle 10 tips. Men med årevis af erfaring har jeg i det mindste opsamlet en række erfaringer. De erfaringer vil jeg gerne dele med dig som er mor til et barn med særlige behov.

1.

Sørg for at dit barns sanser har mulighed for at blive skærmet.

Det kan være meget forskelligt, hvilke sanser det enkelte barn er udfordret på.

Det kan typisk være hørelsen, lugtesansen og synssansen. Sørg for at barnet har adgang til nogle gode høreværn, hvis larmen bliver for generende. Er det for lyst på en sommerdag? For så kan barnet have brug for at sidde et andet sted eller have solbriller på. Det kan også være, at tyve forskellige madpakker i spisefrikvarteret er for overvældende. Barnet bliver måske bombarderet på sin lugtesans, så hun skal tilbydes et andet sted at spise. I det hele taget kan et spisefrikvarter være en meget belastende situation for de fleste sanseforstyrrede børn. Larm, manglende struktur, for kort tid, lugte osv. kan betyde, at barnet ikke kan koncentrere sig. Dermed bliver det for stor en udfordring at få spist sin mad. Oplever du, at det bliver et problem at få spist? Så skal dit barn måske spise på andre tidspunkter i fred og ro og med god tid til det.

Når barnet er taktilt udfordret.

I nogle tilfælde kan nogle børn være taktilt udfordret. Hvis dit barn er det, er det vigtigt, at hun har noget tøj på, der er behageligt. Det skal ikke drille, kradse og klø, for så kræver det for mange kræfter at abstrahere fra det. Glem alt om at klæde dit barn smart og moderne, hvis du har et barn med taktile vanskeligheder! Tilvænning til årstidens tøj kan også tage tid, så find din tålmodighed frem og vær overbærende.

2.

Idræt er ikke altid foreneligt med et specialbarn.

Måske skal dit barn fritages for idræt?

Eller i hvert fald tilbydes særlige rammer og ekstra støtte! Det kan være utroligt belastende for et barn med funktionsnedsættelse at deltage i idræt. Ofte er mange børn samlet i en forholdsvist løs ramme, og der kan være drøn på i idrætstimer. Larmen kan være skrækkelig! Det kan være svært for barnet at modtage mundtlige instruktioner fra idrætslæreren undervejs under forskellige aktiviteter.

Den fysiske kontakt med andre elever kan være en udfordring.

Ikke mange børn med autisme f.eks. kan acceptere at blive rørt ved. F.eks. det at blive skubbet til, bumpet ind i, fanget i fangeleg eller skudt på i høvdingebold. Mange børn kan også være motorisk udfordret. Så at skulle tackles i fodbold, slå kolbøtter, kravle højt op i ribber eller lave atletik kan være for udfordrende.

Bad og omklædning kan været næsten umuligt at gennemføre for et barn med sanseudfordringer. Larm, fugt, varme, tøjskift kan simpelthen være for umuligt at gennemføre. Og du kan nok godt regne med, at tøj, sko og håndklæder ofte ikke kommer med hjem. Den stressfyldte situation vil tit gøre det umuligt for barnet at have overblik. Det betyder, at det bliver for stor en opgave at huske at få det hele med ud fra omklædningsrummet.

3.

Vær obs på musiktimer!

Måske skal dit barn simpelthen fritages for musiktimer?

Det giver næsten sig selv, at musiktimer kan være den rene tortur for et sansefølsomt barn. Børn der skråler højt og falsk, instrumenter der bliver tæsket på. En lærer der forsøger at holde nogenlunde ro og orden på gemytterne. I sådan en situation kan det være hensigtsmæssigt at lade det sansefølsomme barn sidde roligt i et andet lokale. Hun kan med fordel sidde med en velkendt opgave eller med noget, hun er glad for at sidde med. Det kan været forskelligt, hvad der er passende for det enkelte barn. Dog skal man nok regne med, at barnet sidder alene og uden opsyn. Derfor er det vigtigt, at det er en opgave som barnet kan løse selv og hygge sig med.

Nogle skoler har morgensang. Det har altid været svært for mine drenge. De har derfor enten mødt efter morgensang eller siddet og lavet noget andet i klassen. Og så har de andre bare kunne synge og spille løs i gymnastiksalen, og alle var glade.

4.

Sørg for at skolen har en tydelig struktur for barnets dag.

Og nedbring risikoen for nedsmeltning og frustration.

Det er så vigtigt for de fleste børn med funktionsnedsættelser at have struktur! Der skal hver dag være udarbejdet et tydeligt skema over dagens program. Struktur og forudsigelighed kan forebygge mange nedsmeltninger og frustrationer.

En dagstruktur for et barn med ASF, ADHD, ADD o.l. skal ofte være meget mere detaljeret end et typisk skoleskema. Det skal ligeledes tilpasses det enkelte barn og den grad af struktur, som lige netop det barn har brug for. Det skal placeres, så barnet let kan se det. Det kan hænge på væggen, eller barnet kan have det klistret til sit bord.

Nogle børn kan have det sådan, at de ikke har lyst til at skilte for meget med deres begrænsninger. Det gælder ofte for lidt større børn og unge mennesker. Her kan man evt. have det liggende i en lille mappe eller interaktivt på sin smartphone. Der kan selvfølgelig være nogle restriktioner omkring telefoner på mange skoler. Dog kan man tit have held med at få lavet særlige aftaler på den front. Det har vi sagtens kunne.

5.

Begræns lektier

Børn på spektret, ADHD, ADD og lignende diagnoser kan have brug for, at deres hjem er et fristed.

Det betyder, at det kan være godt, hvis barnet kan komme hjem og ikke møde nye krav. De har været ’på’ og har måske overkompenseret hele dagen i skolen. De kan derfor have grug for at komme hjem i trygheden og bare sidde med deres spil. Puslespil, PlayStation, perler, tegneblok, TV, mobiltelefon osv.

De kan også have tendens til at se forskellige miljøer på en bestemt måde, hvor kun bestemte aktiviteter hører til. Skolearbejde hører til i skolen. Dén bestemte veninde hører til i rideklubben og hilses ikke på ved et tilfældigt møde i Rema. Den lagkage kan kun spises til fødselsdage og ikke til hygge-fredag, og der kunne nævnes uendeligt mange eksempler. I har med garanti også nogle, I kan bidrage med! Det kan være meget stressfremkaldende for barnet, hvis det skal acceptere at få ’blandet miljøer’. Det vil tære på overskuddet og give konflikter.

Tag en snak med skolen hvis du oplever, at lektier skaber problemer.

Som forælder til et specialbarn er man nødt til at vælge sine kampe med omhu. På den måde kan du minimere konflikter og nedsmeltninger. Og hvis det er at fritage dit barn for lektier, så er det altså det, der skal til.

Med tiden i de store klasser kan det måske blive svært helt at blive fritaget for lektier. Her kan du forsøge at opmuntre til det og lav eventuelt belønninger, når det lykkes. Nogle gange lykkes det, andre gange gør det ikke, og så sker der ikke noget ved det. Vi har altid kunne lave særaftaler med skolen omkring lektier og mange andre ting.

6.

Hente- og bringesituationer kan være overvældende.

Det kan opleves som det rene kaos for barnet!

For nogle børn kan det kaos der naturligt opstår om morgenen og om eftermiddagen, når alle børn møder og går hjem, være uoverskueligt. Børn med særlige behov, og vel nok børn i det hele taget, har sjældent ret meget udbytte af kaos, og det vil give en dårlig start, og slutning, på en skoledag.

Det kan være helt utroligt hjælpsomt for dit barn at få lov til at møde ti minutter senere end de andre, eller gå lidt før de andre. Det giver en langt mindre stressende start på dagen. Og når man skal hjem, kan man i fred og ro gå ud at få overtøj og sko på og være smuttet, inden garderoben bliver fyldt med larmende børn, der lige skal slå til en kammerat, stjæle en hue, lave legeaftaler, skubbe og puffe. Kort sagt kaos og uoverskuelighed. Min søn møder lige for tiden ti minutter efter de andre, og det har gjort en stor forskel på hans stressniveau. Det fungerer for os, og han går bare stille og roligt ind og finder sin plads i ubemærkethed.

7.

Hav aftaler klar i forhold til pludseligt opståede ændringer i klassens dagsstruktur.

Fritimer og vikarer er ikke positivt for alle!

Vi kender det allesammen – også fra vores egen skoletid. Pludselig er der en lærer, der er syg, og der kommer en vikar, eller måske giver det endda en times frihed til at hygge og sludre i klassen. Det er positivt og glædeligt for langt de fleste elever, men for børn med udfordringer kan det være meget uoverskueligt. Strukturen er ødelagt, og tit efterlader det barnet i et slags ’tomrum’, som det ikke selv kan finde ud af at udfylde.

Nogle børn bliver udadreagerende og fylder tiden ud med at være voldsomme og skabe konflikter, andre lider i stilhed og lukker sig lidt inde i sig selv. Det kan være svært at forstå, men den manglende struktur og følelsen af tomrum kan dræne lige så meget som at få sine sanser overbelastet. Faktisk kan overblikket for resten af dagen også ryge for barnet. Strukturen bliver ikke lige så let genskabt i et barn med en udviklingsforstyrrelse. Det kan især handle om udfordringer med de eksekutive funktioner, og hvis du har lyst til at nørde lidt omkring det emne, findes der nogle spændende artikler om emnet, hvis du googler.

Vær på forkant med skolen og hav en nødplan klar ved ændringer af strukturen.

Måske dit barn skal have nogle særlige opgaver liggende et sted, som hun synes er særligt spændende at arbejde med, og så skal hun måske følges over i et andet lokale i fred og ro. Det er vigtigt, at det er samme nødplan, der trækkes frem hver gang, der er ændringer, så nødplanen bliver en velkendt og tryg løsning på strukturændringer. Det samme lokale, de samme slags opgaver osv.

Hos os har vi for det meste holdt drengene hjemme, hvis der har været julehygge, forældredag, fastelavn, skolernes motionsdag osv. på skolen. De ville aldrig få noget ud af sådan nogle dage, så når det har kunne lade sig gøre, har vi holdt dem hjemme. Dog har de alligevel valgt noget af det til, da de blev lidt ældre, og det skal de selvfølgelig have lov til.

8.

Hjælp dit barn til venskaber.

At forstå socialt sammenspil.

Børn med udviklingsforstyrrelser kæmper ofte med at forstå socialt sammenspil, og de kan have utroligt svært ved at navigere rundt i det i frikvartererne. Nogle børn bliver udadreagerende i den løse ramme, som et frikvarter kan være. Lad os bare være ærlige og sige, at mange skoler kan være meget dygtige til at skabe struktur og forudsigelighed i klasseundervisningen, men så snart det ringer ud til frikvarter, så tror de åbenbart, at børnene ikke længere har brug for den struktur og guidning. Det har de! Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at mine børn har langt mere brug for strukturen i frikvartererne end i klassen.

Undervisningen er en struktur i sig selv.

Men frikvartererne er tit det rene kaos! Ofte er de helt fortabte, lette ofre for mobning og uden chance for at forstå, hvad der foregår omkring dem. De også tit ret dårlige til at bede om hjælp hos gårdvagten, hvis de for eksempel bliver udsat for drillerier. Det kan være nærmest umuligt at formulere et behov eller den problematik, de befinder sig i, fordi den i det hele taget er svær at forstå. Når man ikke fungerer ret godt socialt, kan det være meget svært at forklare et problem som er bundet op på socialt sammenspil, og det ender tit med, at børnene giver op og holder sig for sig selv.

Venner og fælleskaber.

Det bliver tit misforstået som om, at barnet ikke har lyst til venskaber, men det er sjældent sådan, det forholder sig. De her børn lider i stilhed, er ensomme og triste over ikke at høre til i et fællesskab.

Det skal de have hjælp til! Forsøg at finde børn med lignende interesser og personligheder og kontakt deres forældre. Måske de også mangler nogle at lege med? Det er hårdt arbejde at være forældre til specialbørn, og vi skal lave langt mere arbejde i kulissen for at hjælpe vores sårbare børn til trivsel.

Skolen er også forpligtet til at støtte dit barn med at trives i frikvartererne. Skal der støtte på barnet som kan hjælpe med at finde nogle at lege med og ’oversætte’, når det sociale bliver svært? Skal dit barn nogle gange have lov til at blive inde sammen med en kammerat i fred og ro og tegne?

Min den mindste søn var i et års tid inde i det første frikvarter sammen med en anden stille dreng, der heller ikke var glad for frikvartererne. Så sad de og hyggede og tegnede minecraft-figurer, og i det næste frikvarter var der dannet grobund for, at de kunne lege sammen udenfor. De endte med at blive meget gode venner.

9.

Regler er regler!

Er dit barn politibetjent i skolegården?

Et punkt jeg synes skal med, fordi det nogle gange kan være med til at forklare, hvorfor venskaber og relationer for børn, med især autisme, kan være så problematiske. Hos et autistisk barn er en regel en regel. Det er ikke nogle gange en regel, regler kan ikke gradbøjes og du skal være mere end almindeligt god til at argumentere, hvis regler skal ændres.

Vi kender dem alle sammen, de der små politibetjente der render rundt i skolegården og holder øje med, at regler overholdes og ordensmagten, gårdvagten, bliver informeret pronto, hvis regler brydes. Det kan være trættende for både børn og voksne at være sammen med.

På den måde kan tilsyneladende små ubetydelige problematikker stikke fuldstændigt af og blæses helt ud af proportioner. For eksempel har jeg naturligvis lært mine drenge, at man skal tale pænt til andre, ikke slå og behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet. Ergo er det en regel.

Fuck dig!

Alle der har overhørt børn tale med hinanden ved, at det kan være nogle ret modbydelige gloser, der kan komme ud af munden på selv meget små børn. Det er blevet sådan helt acceptabelt at sige ”din taber”, eller ”stop dig selv din abe” eller ”fuck dig” uden at det behøver at betyde noget som helst. Man kan også lige venskabeligt slå én på skulderen og sige ”hva’ så?”. Det er ikke altid, at børn med udviklingsforstyrrelser kan skelne. Grimme ord er grimme ord og at slå på skulderen er at slå, lige gyldigt hvilken kontekst det er sket i.

Tricket jeg har luret af er, at lade ham argumentere for den uretfærdighed han er blevet udsat for. Helt til enden. Lad alle følelserne komme ud i fuldt flor og vær forstående på følelserne. Bagefter kan jeg forsøge at nuancere ham, prøve at vende det hele på hovedet og forsøge at sætte ham i den anden drengs sted. Kunne det være, at drengens intention har været en hel anden mon? Det kræver tålmodighed og udholdenhed, for hvis der er noget, autistiske børn er gode til, så er det at argumentere, men jeg tror på, energien er givet godt ud, for de lærer en lille smule hver gang.

Jeg er voksen med autisme, og jeg bilder mig i hvert fald ind, at jeg har lært det, så jeg tror på, at der er håb!

10.

Forsøg altid at samarbejde med skolen.

Dialog og samarbejde med skolen er alfa omega!

Jeg mener selvfølgelig ikke, at man bare skal acceptere alt fra skolen og ikke stille spørgsmål og stille krav, hvis der er noget, der ikke fungerer. Min erfaring, med to drenge med infantil autisme i et almindeligt skoletilbud, siger mig dog, at man kommer meget længere ved at samarbejde. Jeg har prøvet begge dele, og jeg hælder uden tvivl til samarbejde.

Jeg har, ved Gud, været frustreret og gal og negativ, fordi jeg ikke følte, at de så meget som havde læst side 1 i den store autismebog, men jeg fik ikke noget ud af at være kritisk og opfarende. Tvært imod – og dermed blev taberen mit barn.

Dialog, dialog, dialog!

Jeg har erfaret at en god og ærlig dialog, hvor man selvfølgelig gerne må stille krav, altid giver meget mere succes. Bed om et møde, en telefonsamtale og giv udtryk for, at du er bekymret og ked af det, hvis du har et barn, der ikke trives. Lyt også til dem, vær ikke altid skråsikker og fastlåst i dine holdninger. Vær åben for andre måder at se problematikkerne på, og husk at det ikke er ensbetydende med, at du er enig med dem. Nogle gange, ik’, så er jeg faktisk gået mere nuanceret ud fra et møde med skole og PPR, fordi jeg ofte kan være så ked af det og stresset, at jeg ikke kan se andre sandheder end mine egne. Det er sundt, tror jeg, at kunne lade sig nuancere.

Der er helt sikkert skoler, der er tungere at danse med end andre. Det er der med garanti! Der er begrænsede midler i skolerne, og de er ikke altid glade for at få læderet op af lommen, og krav fra dig kan ofte betyde flere udgifter. Det er jo godt og gammeldags træls at bøvle med den slags begrænsninger.

Men det er værd at huske på, at skolerne også er begrænset og dikteret ’ovenfra’. Nogle gange handler det måske ikke om uvilje men om begrænsede midler, og dit job er at få gaflet så mange midler som muligt til lige netop dit barn, og det er efter min mening bare lettest at opnå ved samarbejde.

Og med et billede af denne meget glade skoledreng vil jeg ønske dig og din familie alt det bedste <3