ADHD, ADD, autisme og søvn – Eller manglen på samme.

Skrevet d. 6. marts 2022 af søvnvejleder Mia Bernscherer Bjørnfort fra foreningen Sovende Børn.
Mia er uddannet søvnvejleder, og derudover mor til en autist, der tidligere har haft massive søvnproblemer, men som nu sover helt normalt – for en autist naturligvis.

“Børn med autisme og ADHD/ADD sover når, hvordan og hvis de kan. Deres forældre er for det meste glade bare de sover i det hele taget”

Selvom ovenstående kan lyde som en sjov tekst fra Facebook eller Instagram – så er der i mange tilfælde absolut intet sjovt ved at stå med et barn med autisme, ADHD eller ADD som kæmper med søvnen.

Og det gør de – kæmper.

Bemærk: Vi er opmærksomme på at ADD af nogle betragtes som en forældet betegnelse, særligt i udlandet. Vi vælger at benytte betegnelsen, da den stadig anvendes i Danmark.

Hvorfor har børn med autisme, ADHD og ADD så svært ved at sove?

For autisme kan det f.eks handle om:

  • ‘Eveningness’, altså at barnet simpelthen har sine gode timer om aftenen. En rigtig natteravn.
  • Forsinket melatoninfrigivelse eller lavere produktion af melatonin, som gør at barnet bare ikke bliver træt til ‘normal tid’ for et barn på samme alder.
  • Kortere nattesøvn og søvnkvaliteten er dårlig

Børn med autisme har også en meget højere forekomst af angst, og dette påvirker naturligvis søvnen både alene og i kombination med søvnproblemer, der stammer fra autismen.

Hos børn med ADHD/ADD kan søvnproblemerne f.eks. handle om:

  • At være længere tid om at falde i søvn
  • Ændret søvnbiologi: Mere eller mindre REM-søvn end hos neurotypiske børn
  • Søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser
  • Restless Leg-Syndrome (RLS) og periodiske benbevægelser (PLMS eller Periodic Leg Movement Syndrome)
  • Atypiske øgede bevægelser under søvn (Tænk ‘roterende grill-kylling’).

Der er mange ligheder for autisme, ADHD og ADD med hensyn til søvn, særligt det med at de ikke er trætte til normal sengetid Eftersom dette er en biologisk faktor, hjælper det ikke at insistere på ‘normal’ sengetid – tværtimod ses det, at øget tid i sengen uden tilstrækkeligt søvnpres til at sove blot øger risikoen for søvnløshed eller angstproblematikker. Mange børn kan f.eks opleve tankemylder samt over-opmærksomhed ved sengetid, hvor de pludselig ser, hører, mærker og tænker på ALT og ingenting på én gang.

Samfundet kan (vil) oftest ikke tilpasses barnets sene døgnrytme og barnet må dermed vækkes inden det har sovet nok. Dette skaber det man kalder ‘socialt jetlag’, hvor kroppen kommer mere og mere i søvnunderskud, med den medfølgende ændring af søvn arkitekturen – indtil barnet crasher i en lur eller sover længe i weekenden. Nogle børn har den omvendte problematik og er ‘for tidligt’ trætte, og/eller løber tør for søvnpres og søvnhormon ganske tidlig om morgenen. Dette giver samme problematik – et barn der måske nok kan sove, men ikke på de tidspunkter og så længe som det nu engang passer ind i samfundets definition på nat og dag.

Og som prikken over i’et kan de sensoriske problemer forbundet med autisme, ADHD og ADD virkelig rode med barnets søvn i alle tænkelige henseender.

Neurodivergerende børn – og børn med sensoriske vanskeligheder i det hele taget – har brug for støtte til søvn på en række forskellige måder. Og det har deres forældre også, for når deres barn ikke sover, sover de heller ikke.

Så hvad kan man gøre for at hjælpe?

Når man som forælder gerne vil hjælpe sit barn med autisme, ADHD og/eller ADD og hele familien til bedre søvn, så er der en række tiltag man kan arbejde med. Det bedste ved de ting er, at de faktisk er gavnlige for alle i familien, uanset om man er neuroatypisk eller ej.

Det handler blandt andet om:

  • Søvnhygiejne, herunder en døgnrytme der understøtter søvnen:
    Det har vi lavet en guide til her: Rod i døgnrytmen? Prøv med en vane eller to.
  • Rutiner, rutiner, rutiner:
    Al forskning viser at nogenlunde faste sovetider (en faktor i søvnhygiejne) i kombination med en kendt og konsekvent brugt putterutine (som faktisk for nogle børn godt kan være forskellig forældrene imellem) er utrolig effektiv i forhold til den tid det tager barnet at falde i søvn. Det handler simpelthen om forudsigeligheden og det man kalder ‘betinget refleks’, som du kan læse om i linket om Rod i døgnrytmen
  • Et sovemiljø der føles rart og trygt for barnet:
    Måske skal der skærmes lidt med en sengehimmel eller et sengetelt, så det er som en lille hule. Måske skal dynen ligge på en bestemt måde eller der skal holdes i hånd indtil barnet selv slipper når søvnen kommer snigende. Måske skal der en sengerand i sengen, så barnet ikke rammer den hårde væg om natten – eller en sengehest, hvis barnet er nervøs for at falde ud. For nogle børn betyder sengetøjet utroligt meget og man kan f.eks være nødt til at købe to (eller flere) ens sæt, så de kan skiftes uden at barnets behov for at det hele er ‘som det plejer’ udfordres.
    BEMÆRK:
    Nogle børn har brug for at sove med en forælder eller søskende, mens nogle f.eks. kan starte på eget værelse og liste ind til forældrene i løbet af natten når søvnen bliver svær. Nogle familier udvider dobbeltsengen til at være en bred familieseng, mens andre lægger en madras på gulvet eller stiller en separat seng i forældrenes soveværelse. Nogle forældre oplever rejste øjenbryn når folk, herunder fagfolk, hører at det større barn ‘stadig’ sover med sine forældre – her er det vigtigt at være bevidst om at adskilt søvn alene er et kulturelt fænomen i vestlig kultur. Der er INTET fagligt belæg for argumenter om at samsovning eller sågar sengedeling er skadeligt for hverken barnet, forældrene eller familien som hele. Det kan være et enormt effektivt ‘redskab’ til at sikre så meget søvn som muligt, når barnet har brug for rigtig meget støtte.
  • En tilpasset sensorisk diæt:
    At sørge for at det sansesøgende barn får stillet sin sansesult, for eksempel med sansemotorisk legetøj – og at det sansevigende barn ikke overvældes i løbet af dagen, men har rig mulighed for at trække sig til et roligt sted. En sensorisk diæt kan også handle om at barnet f.eks får et bad hver aften inden sengetid – eller at badet netop ikke ligger før sengetid. Det kan handle om at få rolig trykmassage inden sengetid eller at få lov at lege vildt lige inden sengetid kræver at man skal ligge stille.
  • Hjælpemidler til putningen:
    Måske skal der være stjernehimmel fra en natlampe som barnet kan kigge på eller ASMR-lyd eller en søvnmeditation, som f.eks Drømmejunglen der indarbejder hypnoseteknikker, som kan holde barnets fokus eller blokere for rummets lyde og den skramlen der kommer fra køkkenet.
    Måske skal barnet puttes STRAMT i tyngdedynen, lave bjørnekrammere med sin tyngdebamse eller ligge helt splattet ud med sit tyngdetæppe på, for at mærke sig selv, imens det falder i søvn, hvorefter forælderen hjælper barnet ‘fri’, så barnet stadig sover sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Bemærk: Tyngdeprodukter skal barnet ALTID kunne få væk fra kroppen ved egen kraft –
eller de skal være udformet på en måde, så produktet ikke kan komme til at dække barnets
hals og hoved.

Nogle børn kan godt lide at der dufter af noget bestemt, eksempelvis kan duften af forælderen (parfume, creme, shampoo, sved mm.) eller et bestemt vaskemiddel være medvirkende til at skabe det sensoriske miljø der støtter barnets søvn. Nogle bruger æteriske olier eller noget så simpelt som en kop te der dufter.


Og så er der den form for hjælp som kun gives i særlige tilfælde og ikke er passende for hele familien.

  • Medicinsk hjælp:
    Nogle gange vil ingen af ovenstående ting hjælpe og barnet vil være så belastet af sine søvnudfordringer, at forældrene i samråd med barnets psykiater beslutter at prøve melatonin. Melatonin udskrives på recept og er IKKE sovemedicin, selvom nogle måske godt kan få den ide. Melatonin er det naturligt forekommende søvnhormon som barnet måske ikke udskiller i høj nok dose eller først flere timer efter barnet har brug for at sove, for at få nok søvn. Vejledning i melatonin og hvordan det anvendes gives af barnets psykiater eller den sundhedsfaglige der varetager denne vejledning i barnets sundhedsteam.

Og hvad så når du har gjort alt det rigtige – og barnet stadig ikke sover som man kunne ønske sig?

Dit barn har ikke samme forudsætning for at sove som andre børn du måske kender – eller sågar sine søskende. Dit barn gør sit bedste, virkelig. Selvom det måske ikke ligner det, så er der ikke noget dit barn hellere ville, end at være i stand til bare at sove – og sove GODT.
Måske er det tid til at acceptere situationen?

Det kan være enormt frustrerende når man vitterligt har gjort alt – og det bare stadig ikke virker. Nogle gange skyldes den frustration ikke kun den svære søvn i sig selv, men også en slags sorg over at måtte erkende at ens barn har det så svært og at man trods de bedste forsøg ikke kan hjælpe.

For nogle skyldes frustrationen også at forventningerne til barnets søvn ikke står mål med barnets faktuelle forudsætninger for søvn.

Hvis man ikke kan ændre søvnen, så må man acceptere den – og ændre måden man håndterer søvnen på. Der er simpelthen ikke andet for end at tilpasse sig den hverdag barnets søvn nu engang skaber.

Det er for mange den absolut sværeste opgave, meget sværere end selve søvnproblemerne – for verden er på ingen måde indrettet til at kunne rumme de ofte meget skæve døgnrytmer og den konstante tilpasning der må ske døgnet rundt, for at skabe de optimale vilkår for det enkelte barn.

Kilder:

Bangerter et al. 2020:
Bangerter, Chatterjee, M., Manyakov, N. V., Ness, S., Lewin, D., Skalkin, A., Boice, M., Goodwin, M. S., Dawson, G., Hendren, R., Leventhal, B., Shic, F., Esbensen, A., & Pandina, G. (2020). Relationship Between Sleep and Behavior in Autism Spectrum Disorder: Exploring the Impact of Sleep Variability. Frontiers in Neuroscience, 14.
https://doi.org/10.3389/fnins.2020.00211

Carmassi et al., 2019:
Carmassi, C., Palagini, L., Caruso, D., Masci, I., Nobili, L., Vita, A., & Dell’Osso, L. (2019). Systematic review of sleep disturbances and circadian sleep desynchronization in autism spectrum disorder: toward an integrative model of a self-reinforcing loop. Frontiers in Psychiatry, 10, 366.

Fletcher et al., 2017:
Fletcher, F. E., Foster-Owens, M. D., Conduit, R., Rinehart, N. J., Riby, D. M., & Cornish, K. M. (2017). The developmental trajectory of parent-report and objective sleep profiles in autism spectrum disorder: Associations with anxiety and bedtime routines. Autism, 21(4), 493-503.

Konofal et al., 2001:
Konofal, E., Lecendreux, M., Bouvard, M. P., & Mouren‐Simeoni, M. C. (2001). High levels of nocturnal activity in children with attention‐deficit hyperactivity disorder: A video analysis. Psychiatry and Clinical Neurosciences, 55(2), 97-103.

Melke et al., 2008:
Melke, J., Goubran Botros, H., Chaste, P., Betancur, C., Nygren, G., Anckarsäter, H., … & Bourgeron, T. (2008). Abnormal melatonin synthesis in autism spectrum disorders. Molecular psychiatry, 13(1), 90-98.

Sovende Børn for Vicca.dk – Adhd, autisme og søvn – Marts 2022

Pinato et al., 2019
Pinato L, Galina Spilla CS, Markus RP, da Silveira Cruz-Machado S. Dysregulation of Circadian Rhythms in Autism Spectrum Disorders. Curr Pharm Des. 2019;25(41):4379-4393. doi: 10.2174/1381612825666191102170450. PMID: 31682208.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31682208/

Reynold et al., 2014
Reynold AM, Bowles ER, Saxena A, Fayad R, Youngstedt SD. Negative Effects of Time in Bed Extension: A Pilot Study. J Sleep Med Disord. 2014 Aug 28;1(1):1002. PMID: 25374963; PMCID: PMC4217706.
https://www.researchgate.net/publication/266145759_Negative_Effects_of_Time_in_Bed_Extension_A_Pilot_Study

Rossignol & Frye, 2011
Rossignol DA, Frye RE. Melatonin in autism spectrum disorders: a systematic review and meta-analysis. Dev Med Child Neurol. 2011 Sep;53(9):783-792. doi: 10.1111/j.1469 8749.2011.03980.x. Epub 2011 Apr 19. PMID: 21518346. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21518346/

Snitselaar et al., 2017
Snitselaar MA, Smits MG, van der Heijden KB, Spijker J. Sleep and Circadian Rhythmicity in Adult ADHD and the Effect of Stimulants. J Atten Disord. 2017 Jan;21(1):14-26. doi: 10.1177/1087054713479663. Epub 2016 Jul 28. PMID: 23509113. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23509113/

Sung et al., 2008
Sung, V., Hiscock, H., Sciberras, E., & Efron, D. (2008). Sleep problems in children with attention-deficit/hyperactivity disorder: prevalence and the effect on the child and family. Archives of pediatrics & adolescent medicine, 162(4), 336-342.

Van der Heijden, 2017
Van der Heijden, Stoffelsen, R. J., Popma, A., & Swaab, H. (2017). Sleep, chronotype, and sleep hygiene in children with attention-deficit/hyperactivity disorder, autism spectrum disorder, and controls. European Child & Adolescent Psychiatry, 27(1), 99–111.
https://doi.org/10.1007/s00787-017-1025-8

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.